Om Telelandsstævne


Telelandsstævne er en årlig begivenhed hvor ansatte i TDC Group, fra alle steder i landet, mødes og sammen afholder et sportsstævne med efterfølgende fællesspisning og til sidst et brag af en fest.

De seneste 13 år har selve landsstævnet være afholdt i og omkring Fredericia Idrætscenter og ophold og fest har fundet sted på Comwell Kolding.
De sportsgrene der har været afholdt til Telelandsstævne har varieret meget igennem årene. Du kan læse mere om hvilke sportsgrene du kan tilmelde dig årets landsstævne under menupunktet tilmeld og se tidligere års sportsgrene under resultater.

Transport til Telelandsstævnet foregår med bus. Om morgenen lørdag kører busser fra TDC’s lokationer, hvor der i bussen er mulighed for køb af kaffe, øl og vand.

Når alle er nået vel frem til Fredericia Idrætscenter åbnes stævnet af Planlægningsudvalget og dagens aktiviteter begynder.
Der bliver dystet og gået til den sammen med kolleger fra hele landet, men alt foregår med god sportsånd og masser af kollegial hygge.
Midt på dagen er der pause fra de sportslige begivenheder og hver deltager får en stor frokostbolle.
Ud på eftermiddagen, når alt sport er afviklet, vinderne er fundet og præmierne er overrakt - er det tid til indkvartering.

NYT NYT NYT
I 2019 vil vi blive indkvarteret på Best Western Hotel Fredericia, som ligger lige ved siden af Fredericia Idrætscenter. Her er der mulighed for at få hvilet ud efter dagens sportslige indsats og få pakket det pæne tøj ud inden festen senere på aftenen. 

Festen vil blive afholdt i Fredericia Idrætscenter, hvor Cafe FIC tilbyder en flot buffet med en ½ flaske vin per deltager efterfulgt af kage og ost samt kaffe og te.
Efter maden spilles der op til dans med enten band eller DJ og deltagerne får sig en svingom og en snak i baren, hvorfra Cafe FIC sælger drikkevarer til yderst rimelige priser.

Søndag morgen er der morgenmad på hotellet til de friske og til de lidt mindre friske er der afgang med bus tilbage til deltagernes hjembyer kl. 10:00, hvor der er mulighed for at få lidt ekstra hvile i bussen på vej hjem eller snakke om, hvor meget der ses frem til at gentage successen igen næste år.


Alt transport, fest, ophold og mad er inkluderet i pris for deltagelse i Telelandsstævnet. Spørg i din lokale TDC-idræftsforening hvad deltagelse koster.



Klik her for at se billeder fra tidligere Telelandsstævner

2015 TDC IF | Design: TDC IF